Arkivets historie

Pedersborg Sogn Lokalhistoriske Arkiv blev stiftet på en generalforsamling den 10. marts 1993 med det formål at udbrede kendskabet til lokalhistorie og folkekultur i Pedersborg Sogn (Pedersborg, Løng, Haverup og Borød)

Forud var etableret en lokalhistorisk arbejdsgruppe, der samledes i Pedersborg Sognegård 2 gange om måneden. Gruppen delagtiggjorde hinanden i materialer, lokale beretninger m.v. af billeder og lignende fra Pedersborg området i den nære og lidt fjerne fortid.

Baggrunden for arbejdsgruppen var lokalhistorisk foredragsrække, der første gang blev afholdt i foråret 1992 i menighedsregi.

Muligheden for at afholde foredrag opstod med indvielse af Pedersborg Sognegård i præstegårdslængerne i 1990.

Interessen for de lokalhistoriske foredrag var overvældende og gav således anledning til etablering af omtalte arbejdsgruppe og stiftelsen af Pederborg Lokalhistoriske Arkiv, der efterhånden overtog og videreførte foredragsrækken på 4 årlige foredrag.

Arbejdsgruppen og senere arkivet afholdt mindre udstillinger i Sognegården, inden man indledte traditionen med lokalhistoriske udstillinger på Pedersborg Dagen den 2. lørdag i august hvert år, nu skiftende lørdage i juni.

Det første år arrangeredes lokale byvandringer. Det udviklede sig til en årlig sommer- og en årlig efterårsudflugt.

Arkivets bestyrelse er ansvarlig for Pedersborg Sogns Arkiv, hvis formål er at indsamle og registrere historisk materiale. Arkivet holder til i klublokalet i Pedersborg Hallen, som ligger sammen med Pedersborg Skole.

Foreningen/arkivet fejrede sit 10 år’s jubilæum på Pedersborg Skole i marts 2003.

Foreningen har skiftet navn til Pedersborg Sogns Lokalhistoriske Arkiv. Arkivets hovedaktiviteter er at indsamle, registrere og afholde udstillinger, foredrag, byvandringer, sommer- og efterårers udflugter efter behov.

Theme: Overlay by Kaira